Trśin og lķfiš
Spurningar

Undirsķšur

Önnur svör

Svör sem birt voru ķ sama mįnuši

  1. Er fermingin stašfesting skķrnarheitisins?
  2. Er ófermdur mašur ekki kristinn?
  3. Afstaša kirkjunnar til daušarefsinga
  4. Er hęgt aš afskķrast?
  5. Hvaš gerir mašur ķ himnarķki?
  6. Er vitaš hvar gröf Jesś er?

Staša Biblķunnar hjį Žjóškirkjunni

Hjalti Rśnar spyr:

Sęl.

Ég hef veriš reyna aš komast aš žvķ hver opinber afstaša Žjóškirkjunnar sé til vissra grundvallraratriša kristinnar trśar. Ég hef lesiš ķ gegnum jįtningar kirkjunnar į kirkjan.is en hef fundiš litla hjįlp ķ žvķ. Ég veit af bókunum Credo og Kirkjan jįtar en ķ ljósi žess aš Žjóškirkjan er lifandi og breytileg kirkja žį vildi ég gjarnan fį skošanir hennar frį henni sjįlfri. Žannig aš ég hef gripiš til žess rįšs aš bera žessar einföldu en žó flóknu spurningar fram. Vonandi eru žęr einfaldar įn žess aš vera leišandi.

1. Hvaša stöšu hefur Biblķan hjį Žjóškirkjunni?

a) óskeikult orš gušs,
b) skrif innblįsin af guši og /eša heilögum anda
c) frįsagnir manna af guši.
d) eitthvaš annaš.

Karl Sigurbjörnsson svarar:

Żmsar bękur eru til sem gefa svör um meginatriši jįtninga žjóškirkjunnar. En fyrst og fremst er žaš lestur Biblķunnar ķ bęn og aš hlusta eftir oršinu ķ gušsžjónustu, söng, bęn, sakramentum, samfélagi, sem kenning kirkjunnar kemur fram. Žjóškirkjan er ekki skošanasamfélag eša flokkur, heldur trśarsamhengi.

Biblķan og jįtningarnar eru grundvöllur kenninga žjóškirkjunnar. Opinber afstaša žjóškirkjunnar til einstakra atriša fęršu samt ekki ķ einföldum formślum. Ég er enginn pįfi og žjóškirkjan hefur enga óskeikula rödd. En žaš eru įkvešnar meginreglur sem gilda sem męlikvarši į trś og kenningu.

Ég skal leitast viš aš benda žér į eitt eša annaš, en einfaldar formślur į ég ekki handa žér. Vonandi hjįlpar žetta žér eitthvaš
įleišis.

Biblķan er sagan um Guš į jörš. Sérhver kynslóš mętir žar sjįlfri sér og sér ķ skuggsjį hennar lķf sitt allt. En žaš sem meir er vert: žar hljómar rödd Drottins, skaparans, lausnarans, huggarans, sem skapar, leitar, kallar, įminnir, leišbeinir, leysir, lęknar, frelsar, lķfgar. Biblķan sveif ekki af himnum ofan heldur veršur til ķ mannlegu samfélagi, į löngu tķmabili, ķ glķmu mannsins viš sjįlfan sig og Guš, glķmu viš synd og sekt, lķf og hel. Sem slķk er hśn bundin tķma og rśmi og mannlegum breyskleika. En ķ žessu öllu er Guš, talar, įminnir, leišbeinir. Žessvegna kallast Biblķan Gušs orš. Žaš er ekki prentsvertan į sķšum Biblķunnar sem er óskeikult Gušs orš. En bókstafir hennar og orš eru verkfęri eša hljóšfęri heilags anda. Žessvegna veršum viš aš lesa hana meš bęn um leišsögn heilags anda. Biblķan kemur ekki af himnum ofan. Hśn er tiloršin į löngum tķma og spannar aldir og menningarheima.

Biblķan er óskeikul varšandi hjįlpręši Gušs ķ Jesś Kristi. En ekki hvaš varšar nįttśrufręši og sögu, uppruna jaršar eša rįs atburša ķ stjórnmįlum og sögu, eša sem framtķšarspįr ķ žeim efnum. Pįll postuli er óskeikull hvaš varšar fagnašarerindiš sem er kraftur Gušs til hjįlpręšis. En żmsar leišbeiningar hans til safnaša sinna eru hįšar samtķma hans og ašstęšum sem eru ekki sambęrilegar viš okkar tķma. Viš veršum aš horfast ķ augu viš aš žar hafi honum skjįtlast um sumt. En rödd hans einnig žar getur leišbeint okkur um žaš hvernig viš lifum fagnašarerindiš ķ margvķslegum ašstęšum sem okkar samtķš, lķf og örlög fęrir aš höndum.

Hugsunin er gjöf Gušs, skynsemin, vit eru gjafir Gušs. Guš er sannleikurinn. Žjóškirkjan eins og hin almennu kirkja les ritninguna meš mismunandi vķddir ķ huga: bókstafurinn og andinn, lögmįl og fagnašarerindi. Lķfiš er aldrei ašeins ķ bókstaflegri merkingu. Til forna tölušu menn um hiš žrķeina orš og skilning: hinn sögulegi, hinn sišgęšislegi og andlegi. Žetta samsvarar žrķskiptingu mannsins ķ lķkama, sįl og anda og aš Guš er heilög žrenning, fašir, sonur og heilagur andi.

Orš Gušs ķ Biblķunni birtist okkur bęši sem lögmįl og fagnašarerindi. Lögmįliš birtir okkur vilja Gušs og markmiš meš lķf okkar og heim. Lögmįliš leišbeinir, dęmir og įminnir og leišir til Krists. Fagnašarerindiš segir okkur hvaš Guš gefur okkur til hjįlpręšis, bjargar. Okkur sem missum marks og bregšumst, gaf hann son sinn, Jesś Krist. Fagnašarerindiš hughreystir, sżknar og nįšar. Hvorugt er forskriftir heldur boš og vitnisburšir sem kalla til samfylgdar, trśar og hlżšni.

Allur bošskapur Biblķunnar bendir fram til Jesś Krists. Lśther sagši aš Gamla testamentiš vęri jatan sem Jesśs var lagšur ķ. Fyrirheitin rętast ķ honum og ķ ljósi hans ber okkur aš lesa og tślka og leita leišsagnar og skilnings į hinum torskildu frįsögnum ritningarinnar og rįšgįtum lķfsins.

Biblķan er margradda kór. Hśn er ekki ein rödd, jafnvel sagan af Jesś birtist ķ mismunandi śtgįfum ólķkra höfunda hinna fjögurra gušspjalla. Hvert žeirra leggur sitt til myndar hans, meš frįvikum sķnum og mótsögnum jafnvel. Biblķan er ekki ašeins margradda kór, hśn er lķka samtal, blębrigšarķk, persónuleg. Reynsla, umhverfi, trśar og menningarleg mótun og stjórnmįl, allt kemur žetta inn ķ frįsögn og tślkun og talar sķnu mįli.

Bękur Biblķunnar standa žannig hliš viš hliš, margvķslegar og mismunandi, ljóšiš, annįllinn, helgisögnin, ęvintżriš, dęmisagan, prédikunin, lagatextinn, sagnaritunin. Allt saman ķ heild sinni er žaš męlikvarši kristinnar trśar og breytni. Ritningin tślkar ritninguna, eitt varpar ljósi į annaš. Kristur er lykillinn.

Guš blessi žig.
Karl Sigurbjörnsson.

2/4 2005 · Skošaš 4106 sinnum


Žķn ummęli

Nafn:
 
Netfang:
 
Ummęli:
 


Forsķša · Skoša svarflokka · Höfundar · Leit

Pistlar
Postilla
Almanak
Spurningar