Trśin og lķfiš
Sįlmabók ķslensku kirkjunnar

Sįlmur 180

Fyrst bošar Guš sitt blessaš nįšaroršiš,
svo bżšur hann sitt rķka kęrleiksboršiš
og sendir einkason sinn til aš kalla
til sinnar kvöldmįltķšar alla - alla.

En fyrsti' og annar afsökunar bišja,
og eins fer fyrir bošsmanninum žrišja,
og žaš er kunngjört Herra hefšarrķkum,
aš heimsins börn ei sinni bošskap slķkum.

Žį spyr hann aš, hvort veikir ekki vilji,
hvort volašir og blindir ekki skilji,
žį bżšur hann žeim bjargarlausu' og snaušu,
žeim breysku, sęršu, föllnu, tżndu' og daušu.

Hvert orš er sterkast? Oršiš hans, er kallar.
Sjį, einnig daušir ganga lķfs til hallar,
žeir koma' ķ hópum, heimurinn sem smįir,
en Herrann segir: "Žeir eru' enn of fįir."

Hann bżšur ennžį: "Fariš, lašiš, leišiš,
og leitiš, kalliš, bišjiš, žrżstiš, neyšiš,
mitt kęrleiks djśp į himins vķšar hallir,
ķ hśsi mķnu rśmast allir - allir."

Fyrst kallar Guš, en bregšist žś žvķ boši,
žį bišur Guš, og žó aš hvorugt stoši,
žį žrżstir Guš, og žaš er sķšsta oršiš,
ef žvķ er neitaš, hręšstu sįlar moršiš!

Ó, Drottinn, žś, sem bżšur, bišur, neyšir,
ég blindur er, en sonur žinn mig leišir
frį synd og hęttum gegnum daušans dalinn,
ķ dżršar žinnar fagra glešisalinn.

Sb. 1886 - Matthķas Jochumsson

Leita aš sįlmi

Slįšu inn nokkur orš eša lķnubrot śr sįlminum

skv.

Fletta upp į įkvešnum sįlmi

Nśmer

Almanak
Sálmabók
Bænir