Trúin og lífið
Pistlar


Undirsíður

Eftir sama höfund

Skyldir pistlar

Pistlar á trú.is eru birtir undir fullu nafni höfunda og eru á ábyrgð þeirra.



Leita í pistlum

Þorvaldur Víðisson

Nordisk-Baltisk samarbejde

3. apríl 2017

Hvert år mødes de økumeniske sekretærer fra de nordiske og baltiske lande. Møderne holdes for at udveksle erfaringer og visioner for det økumeniske arbejde. Hidtil har vi talt om alle vores arbejdsområder i de forskellige råd, men nu har vi valgt bare at fokusere på et område. Det gør vi for at komme i mere i dybden. I år blev mødet holdt på Island. Thorvaldur Vidison, økumenisk sekretær i den lutherske kirke i Island, skriver her om mødet.

De årlige møder mellem ansatte i de økumeniske råd i de nordiske og baltiske lande er med til at styrke samarbejdet i regionen og medvirker til, at vi kan lære af hinanden. Møderne holdes et nyt sted hvert år og var 2-3 dage. Her er der både tid til at diskutere praktiske erfaringer, teologi og den lokale kontekst, hvor mødet bliver holdt.

Det er ikke sådan, at der er én ansat, der står for det hele. Vi planlægger programmet sammen. Især er det de økumeniske generalsekretærer, der står for planlægningen med særlig hjælp fra værtslandet. Omkostningerne for møderne dækkes af de enkelte kirkeråd, der deltager.

I år blev mødet holdt i Island. Her havde vi særlig fokus på klima og miljø. Indledningsvis præsenterer hvert land sit engagement og arbejde inden for dette område. Det giver et godt overblik over, hvad der sker i regionen.

På mødet i Island besøgte deltagerne bl.a. et kraftværk, der udelukkende er drevet af varmt vand fra undergrunden. Desuden var deltagerne på det gamle bispesæde Skalsholt, hvor der blev holdt tre spændende oplæg:
Dr. Sigríður Guðmarsdóttir holdt oplæg med titlen ‘Ecomenical Theology : The green theologies of the oikos.
Dr. Halldór Björnsson fra Det metereologiske institute I Island hold oplæg med om ‘Climate Change: Facts, Fictions and the uncertain Future’.
Endelig holdt Dr. Hlynur Óskarsson et oplæg om genetableringen af vådområder under titlene ’The recapturing of the Wetlands: Project in Skálholt’.
Deltagerne fik desuden mulighed for at se Gullfoss, Geysir og Thingellir på vej tilbage til Reykjavik, hvor der samme aften var middag hos biskoppen.

Møderne giver også mulighed for at lære noget om de locale kirkelige forhold. Således indledte mødet med to spændende oplæg af hhv. pastor María Ágústsdóttir, formand for det mellemkirkelige udvalg, og pastor Hulda Hrönn M. Helgadóttir, formand for det økumeniske udvalg i den lutherske kirke, om det økumeniske samarbejde i Island.

Mødet giver desuden altid anledning til at drøfte sager i Kirkernes Europæiske Konference og Kirkernes Verdensråd. Endelig er der også orientering fra nogle af de mange økumeniske netværk i de nordiske og baltiske lande som f.eks. kirkeret, Faith and Order, migrantmenigheder, interreligiøs dialog mm.

Således er de årlige møder for de ansatte i de økumeniske råd hvert år med til at styrke de økumeniske relationer i de nordisk-baltiske lande.

Af Thorvaldur Vidison, Den lutherske kirke i Island

Greinin fyrst birt á heimasíðu Danskes kirkes råd, sjá hér: http://www.danskekirkersraad.dk/om/aarsberetninger/aarsberetning-2016/oekumeni-ude-og-hjemme/#c4847

Um höfundinn

Allur réttur áskilinn © 2000-2017 Höfundar og þjóðkirkjan. Flettingar 470.


Pistlar
Postilla
Almanak
Spurningar